Akupunktur

Akupunktur

Akupunktur er behandling med tynde nåle, som stikkes ind i huden på særlige punkter på kroppen. Disse punkter kaldes akupunkturpunkter.

Akupunktur udspringer af traditionel kinesisk medicin, hvor teorier om sundhed og sygdom er meget anderledes end i den vestlige verden. 

Tankegangen bag akupunktur er, at der i kroppen strømmer en energi, som kaldes ’qi’. Energistrømmen foregår i en række baner, som kaldes meridianer. Sygdom kan opstå, hvis energistrømmen blokeres og energien ikke kan flyde frit.

Meridianerne når ud til huden ved en række punkter på kroppen. Disse punkter er akupunkturpunkterne. Akupunktører mener, at de ved at stikke nåle i punkterne kan påvirke energien i kroppen og fjerne blokeringer i energistrømmen. Det kan ske ved hjælp af nåle, som akupunktøren sætter i udvalgte akupunkturpunkter.

Livsenergi, meridianer og akupunkturpunkter

Traditionel kinesisk medicin

Historien bag akupunktur

Der findes forskellige former for akupunktur, hvoraf nogle er uden brug af nåle. Læs om de forskellige varianter af akupunktur:

Varianter af akupunktur

Hvad bruges akupunktur til?

Akupunktur bruges ved en række akutte og kroniske sygdomme og lidelser samt som forebyggende behandling. Ifølge akupunktører bruges akupunktur eksempelvis ved: 

  • Hormonelle forstyrrelser
  • Immunsygdomme
  • Højt blodtryk og kredsløbslidelser
  • Eksem astma, allergi og høfeber
  • Kvalme og opkastning.

Akupunktur bruges ofte til smertelindring, eksempelvis ved:

  • Migræne/hovedpine
  • Ryg-, nakke- og iskiassmerter
  • Gigtsmerter
  • Knæsmerter
  • Menstruationssmerter.

Akupunktur bruges som supplement flere steder i det offentlige sundhedsvæsen, bl.a. på en række sygehuse.

Akupunktur er populært på danske sygehuse

Ifølge en undersøgelse fra 2011 er akupunktur den mest brugte alternative behandlingsform på danske sygehuse. Se statistik fra undersøgelsen:
 
Alternativ behandling på danske sygehuse

Akupunktur i praksis

Her kan du læse om, hvordan behandling med akupunktur foregår i praksis, hvad du skal være opmærksom på ved brug af akupunktur og hvordan du finder en akupunktør.

Hvordan foregår akupunktur?

Bivirkninger og forsigtighedsregler ved akupunktur

Find en akupunktør

Virker akupunktur?

Se hvad den internationale forskningsdatabase Cochrane konkluderer om effekten af akupunktur:

Effekt af akupunktur

Videns – og forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB) nedlægges pr. 1. januar 2013.

Det er derfor ikke muligt at oprette eller svare på yderligere debatindlæg.

Opdateret: 19-12-2012