Bachs Blomstermedicin

Bachs blomstermedicin

Bachs Blomstermedicin er behandling med Bachs blomsterremedier, som er udtræk af bestemte vilde planter og blomster.

Bachs blomsterremedier blev udviklet af den engelske læge Edward Bach (1886-1936).

Tankegangen bag Bachs Blomstermedicin er, at følelsesmæssige eller mentale tilstande, som f.eks. angst eller bekymring, svækker kroppens modstandskraft, så man er mere modtagelig for sygdom.

Dr. Bach hævdede, at han kunne fornemme særlige svingninger eller frekvenser i blomster og planter. Ved brug af denne fornemmelse udvalgte Dr. Bach en række blomster og planter i naturen, som han mente har en gavnlig effekt på de følelsesmæssige eller mentale tilstande, Bach så som årsagen til sygdom.

Der findes i alt 38 forskellige blomsterremedier.

Bachs blomsterremedier er flydende og indtages oftest som dråber i et glas vand eller som dråber direkte på tungen. I nogle tilfælde kan blomsterremedierne også bruges i omslag, ved direkte påføring på huden eller som dråber i badevandet.

Bachs blomsterremedier er fortyndet med vand i forholdet 1:100.000 og indeholder derfor kun en meget lille dosis af planternes indholdsstoffer. For at konservere blomsterremedierne tilsættes alkohol (cognac).

Bachs blomsterremedier

Hvad bruges Bachs Blomstermedicin til?

Ifølge Bachterapeuter bruges blomsterremedierne mod følelsesmæssige tilstande som:

  • Manglende selvværd
  • Jalousi
  • Modløshed og fortvivlelse
  • Angst og bekymring
  • Stress
  • Chok og traumer.

Bachterapeuten kan sammensætte flere blomsterremedier i behandlingen afhængig af det problem, klienten kommer med.

Bachs Blomstermedicin i praksis

Læs mere om hvordan en behandling med Bachs Blomstermedicin foregår, hvad du skal være opmærksom på ved brug af Bachs blomsterremedier og få gode råd, hvis du vil finde en Bachterapeut.

Hvordan foregår behandling med Bachs Blomstermedicin?

Bivirkninger og forsigtighedsregler ved Bachs Blomstermedicin

Gode råd hvis du vil finde en Bachterapeut

Virker Bachs Blomstermedicin?

Der findes på nuværende tidspunkt ingen oversigtsartikler om effekten af Bachs Blomstermedicin i den internationalt anerkendte forskningsdatabase Cochrane. ViFAB holder løbende øje med, om Cochrane-biblioteket offentliggør nyt på området.

Læs mere om Cochrane- biblioteket:

Om Cochrane

Videns – og forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB) nedlægges pr. 1. januar 2013.

Det er derfor ikke muligt at oprette eller svare på yderligere debatindlæg.

Opdateret: 19-12-2012