Klagemuligheder ved brug af alternativ behandling

Du har forskellige klagemuligheder afhængig af, hvilken type alternativ behandler du benytter dig af. 

Læge

Hvis du har fået alternativ behandling af en læge, kan du klage over dårlig behandling via Patientombuddet.

Patientombuddet

RAB-behandler

Hvis du benytter dig af en såkaldt Registreret Alternativ Behandler (RAB-behandler), kan du klage over behandlingen til den forening, der har registreret behandleren.

Du kan også klage til foreningen, hvis RAB-behandleren ikke overholder foreningens regelsæt for god klinisk praksis.

Valg af behandler (om RAB-ordningen)

Alternativ behandler uden RAB-registrering

Hvis du benytter dig af en alternativ behandler, som ikke er RAB-registreret, men som er medlem af en forening med eget klagenævn, kan du klage hertil.

Hvis behandleren ikke er medlem af en forening, har du ingen klageinstans at gå til. I stedet må du følge generelle retsprincipper.

Generelle klagemuligheder

Alternative behandlere - også RAB-behandlere - er indirekte reguleret via Autorisationsloven.

Det betyder, at alternative behandlere kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de udsætter andre for fare eller forårsager skade på legeme eller helbred.

Du skal kontakte Sundhedsstyrelsen, hvis du vil klage over en alternativ behandler:

  • fordi du har været udsat for fare eller er blevet forårsaget skade på legeme eller helbred.
  • fordi den alternative behandler reklamerer med at være RAB-godkendt eller autoriseret af Sundhedsstyrelsen, uden at dette er tilfældet.
  • fordi den alternative behandler reklamerer ulovligt - for eksempel ved at love helbredelse af bestemte sygdomme.

Sundhedsstyrelsen

Autorisationsloven 

Opdateret: 05-11-2012