Effekt af akupunktur, akupressur, elektroakupunktur og moxibustion
| Efter den 23. november 2012 opdateres disse sider ikke længere som følge af nedlæggelsen af ViFAB. |
Her kan du læse om effekten af akupunktur, akupressur, elektroakupunktur og moxibustion.
Teksten på denne side bygger på Cochrane-oversigter, som er anerkendte videnskabelige artikler.
Tal med din læge, hvis du overvejer en behandling, som omtales i en Cochrane-oversigt.
Forfatter: Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og ViFAB.Ingen af de Cochrane-oversigter, som handler om alternativ behandling ved akupunktur, akupressur, elektroakupunktur og moxibustion melder om positiv effekt ved behandlingerne.
Generelt melder Cochrane-oversigterne ikke om udbredte eller alvorlige bivirkninger ved naturlægemidler, kosttilskud eller alternative behandlinger.
Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingerne er bivirkningsfri. Registrering af bivirkninger er nemlig ofte mangelfuld i de forsøg, der er udført.
Der er rapporteret om bivirkninger i følgende tilfælde:
Akupunktur mod autisme
Cochrane rapporterer om mulige bivirkninger i form af blødning, søvnforstyrrelser, irritabilitet, hyperaktivitet og gråd på grund af angst og smerte ved akupunktur mod autisme. Birvirkninger forekom i både interventions- og kontrolgruppen.
Akupunktur mod autisme
Akupunktur og højfrekvens TENS ved menstruationssmerter
Cochrane rapporterer om mulige bivirkninger i form af muskelvibrationer, muskelspænding, hovedpine og let rødme og brændende fornemmelse på huden ved akupunktur og højfrekvens TENS ved menstruationssmerter.
Akupunktur og højfrekvens TENS ved menstruationssmerter
Akupunktur ved kunstig befrugtning
Cochrane rapporterer om mulige bivirkninger i tidlig graviditet i forbindelse med akupunktur ved kunstig befrugtning.
Akupunktur ved kunstig befrugtning
Tryk på akupunkt P6 mod kvalme og opkastning efter operation
Cochrane rapporterer om svage bivirkninger i form af rødme, irritation, blodansamling, hævelse og kløe ved tryk på akupunkt P6 mod kvalme og opkastning efter operation.
Tryk på akupunkt P6 mod kvalme og opkastning efter operation
Opdateret: 07-12-2012