Artikler om forskning

    Publiceret: 29. marts 2016

    Lægerne bør gå nye veje

    Lægevidenskaben er konservativ og bruger ofte de forkerte metoder, når man forsker i alternativ behandling, mener lægevidenskabelig forsker.

    Af Jesper Madsen

    - Det er ikke velset i mine kredse at tale om integrativ medicin eller alternativ behandling, siger Asbjørn Mohr Drewes, professor, ph.d., dr.med. på Aalborg Universitetshospital. Men jeg synes ikke, man på forhånd kan sige, at noget er forkert eller værdiløst.

    - Når det gælder alternativ behandling, synes jeg man skal være mere ydmyg. Vi kritiserer ofte ud fra forudsætninger, der ikke holder.

    - Vi skal naturligvis kræve evidens, vi skal fx altid have en placebogruppe med, og skal man lave forsøgene rigtigt, kræver det en solid forskeruddannelse. Men man bør huske at fortolke resultaterne korrekt: Hvis vi ikke kan påvise en effekt eller sammenhæng via de modeller, vi har til rådighed, kan vi ikke dermed konkludere, at behandlingen er virkningsløs, bare at vores undersøgelse ikke kan dokumentere det. Problemet er, at det design, man oftest anvender, ikke er egnet til at undersøge integrativ medicin.

    Asbjørn Mohr Drewes påpeger, at lægevidenskaben i sig selv er konservativ og ofte blot bekræfter de tilfældigheder man har iagttaget i større forsøg. Desuden er videnskaben er præget af magtkampe mellem forskellige interesser, og det påvirker også forskningen.

    - Min tilgang er, at man altid bør se tingene fra flere sider, og det gælder jo også inden for traditionel lægevidenskab. Essensen af videnskab er at turde gå nye veje, at være åben og nysgerrig, ikke kun at konfirmere det, vi kender.

    - Der er nok mere mellem himmel og jord, end vi tror, og vi prøver hele tiden at forklare alle fænomener ved hjælp af de begreber, vi kender. Det er svært at finde beviser for effekten, men hvad vil effekt egentlig sige? Man må erindre at der også i den traditionelle forskning er mange begrænsninger, og ved mange lidelser som fx smerter har vi ofte svært ved at måle effekten – som jo ikke kun er graden af smerte, men også hvilke konsekvenser den har for individ og samfund.

    Hvilke krav bør sundhedsvæsenet stille til en alternativ/komplementær behandlingsform, før den kan godtages som et element af integrativ medicin?

    - Inden vi indfører den, skal der forsøg til. Som eksempel kan jeg nævne hypnose inden for smertebehandling, hvor man faktisk har set en effekt. Hypnose-forsøg kan nemlig dobbeltblindes, og på den måde opnår vi god evidens, siger Asbjørn Mohr Drewes.

    -----

    Hvis Drewes virker bekendt, er det fordi han i 2014 og 2015 har medvirket i en række tv-programmer om alternativ behandling, fx DR2s Temalørdag, ”Alternativ helbredelse”.



  • 11. januar 2016Forskningens sorte boks: Placebo
  • 6. januar 2016Placebo er en stopklods
  • 24. november 2015Tværfagligt samarbejde giver pote
  • 24. november 2015Spirituel healing ved leddegigt
  • 11. november 2015Australien kan spare millioner
  • 28. oktober 2015Europæisk forsker-samarbejde
  • 28. oktober 2015Integreret behandling mod smerte og stress
  • 23. oktober 2015Hvilke baser skal man bruge?
  • 14. oktober 2015Om økonomiske evalueringer
  • 14. oktober 2015Det er dyrt at se på pengene
  • 8. oktober 2015Effekten af Tai Chi på fire kroniske tilstande
  • 25. september 2015Mindfulness kan hjælpe smertepatienter
  • 22. september 2015Jagten på forskningsresultaterne
  • 17. september 2015Landkort for europæisk forskning
  • 16. september 2015Mulighed for besparelser
  • 14. august 2015Lodtrækningsforsøget er ikke gud
  • 14. august 2015I dybden med homøopatiens grundpiller