Forskningens udfordring

af Jesper Madsen

Graden af depression måles typisk via patienternes egne udsagn, og det er blot én af de udfordringer, man som forsker møder, når man vil forske i depression. Og selv om forskningen i alternativ behandling ofte er af høj kvalitet, er forskerne nødt til at anvende en anden tilgang end den, man normalt bruger inden for lægevidenskaben.

Ser man på mediernes omtale af alternativ behandling, kan man nemt få det indtryk, at forskningen i emnet er noget perifert, der foregår i fritiden hjemme ved køkkenbordet - og at der ikke findes ret meget, der lever op til kravene for god forskning.

Intet kan dog være mere forkert. Der findes på verdensplan tonsvis af videnskabelige artikler, og mange af dem er publiceret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Men det er langt fra nemt at dokumentere effekten via videnskabelige forsøg – i hvert fald ikke hvis man bruger de samme kriterier som man fx gør ved forsøg med en ny medicin, hvor man forventer en specifik effekt af et veldefineret aktivt stof.

Karen Pilkington er “Senior Lecturer in Systematic Reviews” ved University of Portsmouth, altså en ekspert inden for forskningsmetoder. Hun fremlagde på en konference i december 2016 en oversigt over forskningen i KAM mod depression, og hun kunne pege på mange udfordringer.

- Det gælder for de fleste alternative terapier, at det ikke som ved forsøg med konventionel medicin er muligt at ”blinde”, så at de involverede ikke ved om de får en rigtig behandling eller placebo. Generelt er det også svært for forskerne at finde en velegnet kontrolgruppe, når de tilrettelægger et forsøg.

Ingen placebo-gruppe

- Det er en stor udfordring at finde ud af hvordan vi måler effekten. Her duer det ikke blot at tage en blodprøve, og når det gælder komplementær og alternativ medicin, er det ikke muligt at have en gruppe, der blot modtager placebobehandling, sagde Karen Pilkington.

Når det gælder depression, vil det ”outcome”, forskerne registrerer, typisk være patienternes egne udsagn om hvordan de har det. Desuden bliver billedet endnu mere kompliceret, da de alternative behandlere ofte behandler ”hele mennesket” og dermed ikke kun symptomerne på depression.

Et andet problem er, at en alternativ behandling sjældent består af ét isoleret medikament, men omfatter fx både samtale, behandling og indtagelse af urtemedicin.

- Når man forsker i fx homøopati, er det derfor vigtigt at gøre sig klart, om man vil teste effekten af det præparat, patienten indtager, eller om man vil teste både konsultationen og præparatet.

P-piller uden perikum

Prikbladet perikum er gennem mange år blevet brugt mod depression, og det er tilsyneladende ikke uden grund. Karen Pilkington henviste til en oversigtsartikel fra 2008, som omfatter 29 forsøg. Den viser, at perikum virker bedre end placebo i tilfælde med svær depression, at effekten er den samme som ved brug af almindelige antidepressiver, samt at perikum har færre bivirkninger end disse.

- Taler vi om sikkerheden, skal man tilsyneladende ikke tage perikum sideløbende med p-piller, da der er rapporteret uventede graviditeter med denne kombination.

Karen Pilkington kom også ind på forskningen i bl.a. kranio-sakralterapi, antroposofisk medicin, massage og homøopati, men på mange områder er der kun begrænsede data til rådighed, og ofte mangler der en kontrolgruppe. Mindfulness og meditation bliver også brugt mod depression, og på det seneste har en række forsøg og oversigter vist positive resultater.

---

En oversigt af ovenstående type giver et billede af forskningen på et specifikt område. Den viser hvor meget, der er forsket, hvordan kvaliteten af forskningen er, og den giver et overblik over de resultater, der hidtil er dokumenteret. I nogle tilfælde vil man i en oversigt udpege ”huller” hvor man mangler svar på nogle spørgsmål, hvor der er modsætninger mellem forskellige resultater, eller hvor der er behov for at få bekræftet foreløbige resultater.

Hvis man ønsker at vide mere, kan man downloade Karen Pilkingtons præsentation her