Vi skal videre – sammen

af Jesper Madsen

Der skal være mere prestige i at arbejde holistisk med helbred, og vejen frem kan fx bestå af sundhedshuse med tværfaglige behandlerteams. Lægerne skal vide mere om alternativ behandling og omvendt.

”Samarbejde mellem de konventionelle og alternative systemer – hvordan kommer vi videre?” lød titlen på to workshops for alternative behandlere, arrangeret af SRAB. De løb af stablen 29. november og 12. december 2016, og denne artikel er baseret på arrangørernes sammenfatning af de to arrangementer.

De to workshops var ifølge arrangørerne vellykkede og med meget engagerede deltagere. Der kom mange gode bud på, hvordan der etableres en bedre brobygning mellem det alternative og det konventionelle system, og der blev produceret interessante modeller for et øget samarbejde og integrering af alternativ behandling med de etablerede sundhedstilbud.

Deltagerne foreslog fx uddannelse af sundhedsfagligt personale vedr. alternativ behandling, bl.a. som en fast del af lægestudiet, og de ønskede samtidig at skabe forståelse for, at det for alternative behandlere handler om at afhjælpe ubalancer frem for at stille medicinske diagnoser.

- Sundhedspersonalet bør kunne rumme og være klædt på til at tage en dialog om alternativ behandling, så at patienterne føler sig hørt og forstået. Derfor bør de have en basisviden, der bl.a. sætter dem i stand til at finde eller henvise til relevant og lødig information, siger Susan Hovmand Lysdal fra Danske Patienter, som var med til at arrangere de to workshops.

Sundhedshuse og sundhedsforsikring

De alternative behandlere selv bør også efteruddannes, så at de får et bedre indblik i anatomi, fysiologi, sygdomslære og lægelig behandling. Der skal stilles enslydende krav til alle alternative behandlere.

Samarbejdet med sundhedsvæsenet udgjorde en central del af de to workshops. Blandt deltagernes anbefalinger var bl.a. følgende:

  • Alternativ behandling skal integreres i sundhedsvæsenet, så det ikke lever på det frie markeds præmisser som nu.
  • En forsøgsmodel kunne bestå i oprettelse af et sundhedshus med tilknyttet læge samt en bred vifte af alternative behandlere. Det skal være muligt for lægen at henvise til alternativ behandling uden at risikere at blive ”straffet”. (ændret lovgivning) Økonomisk kunne man forestille sig en egenbetaling på 33 procent, dog gratis for visse indkomstgrupper.
  • Ansættelse af eksperter i alternativ behandling på hospitaler og undervisningsinstitutioner.
  • Læger i rollen som supervisors for alternative behandlere, så der er hjælp til fx at læse og forstå journaler.
  • Oprettelse af et forsikringsselskab, som giver mulighed for sundhedsforsikring – i stedet for sygeforsikring. En forsikring, som har mere fokus på forebyggelse – fx af stress, og som ikke er knyttet til arbejdspladsen.

Der blev også diskuteret forskning, da videnskabelig dokumentation jo er et centralt element i diskussionen om alternativ behandling. Deltagerne fandt det vigtigt, at der åbnes op for og accepteres andre forskningsmetoder end de traditionelle lodtrækningsforsøg. Vi er lige nu ”låst inde” i et videnskabeligt paradigme, som ikke giver mulighed for at dokumentere effekten af alternativ behandling på en måde, så den formelt kan accepteres.

---

Tovholdere på de to workshops var Lasse Skovgaard, Scleroseforeningen, og Susan Lysdal, Kræftens Bekæmpelse.

De to workshops - og en række andre projekter - var finansieret via en særbevilling til Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling på finansloven for 2016 (i alt ca. 750.000 kr.)

Læs mere under om hvad der kom ud af projekterne her under "referater".