ViFAB siger farvel

Dette er den sidste nyhed fra ViFAB. Regeringen har besluttet at nedlægge centeret, og da vores lokaler skal renoveres, bliver den 23. november 2012 vores sidste arbejdsdag.

Tak til brugere og samarbejdspartnere

Vi vil gerne sige tak til jer - vores brugere og samarbejdspartnere - før vi lukker ned.

Flere af jer har i tidens løb taget jer tid til at kontakte os med blandt andet spørgsmål, ros, forslag og idéer. Vi har sat stor pris på jeres henvendelser, og vi takker jer for jeres gode tilbagemeldinger.

Stor tak også til patientorganisationer, alternative behandlere og sundhedsprofessionelle for konstruktivt og spændende samarbejde gennem årene.

Med venlig hilsen

Centerchef Helle L. Lønroth
Sekretær Jannie G. Würtz
AC-medarbejder Ann Bloch
Vidensformidler og webmaster Anette I. S. Ranneries

Opgaver og resultater 1999-2012

Som afslutning på ViFABs aktiviteter, har bestyrelsen udgivet en publikation, der giver et overblik over centerets vigtigste opgaver og resultater fra oprettelsen i 1999 til lukningen ved udgangen af 2012.

ViFAB: Opgaver og resultater 1999-2012

Hvor kan jeg henvende mig, når ViFAB er lukket?

ViFAB har lavet en guide over, hvor du fremadrettet kan henvende dig, hvis du har spørgsmål om alternativ behandling eller naturmedicin.

Hvor kan jeg henvende mig, når ViFAB er lukket?

Referat fra sidste bestyrelsesmøde

Her kan du læse referatet fra ViFABs sidste bestyrelsesmøde den 7. november 2012.

Bestyrelsesmøde den 7. november 2012

Denne nyhed blev offentliggjort: 22.11.12

Videns – og forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB) nedlægges pr. 1. januar 2013.

Det er derfor ikke muligt at oprette eller svare på yderligere debatindlæg.

Opdateret: 19-12-2012