Publiceret .

Viden er mere end evidens

af Jesper Madsen

Det giver god mening at tale om fire former for viden inden for sygeplejen, og man bør inddrage dem alle, både som ansat i sundhedsvæsenet og som alternativ behandler.

- Man kan ifølge professor Barbara A. Carper tale om om fire former for viden inden for sygeplejen, og jeg mener man kommer længst, hvis man inddrager dem alle fire:  Empirisk viden, personlig viden, etisk viden og æstetisk viden, siger Bodil Lissau, sygeplejerske og Dansk Sygeplejeråds repræsentant i SRAB.

- Der er nogle grundlæggende fælles træk ved alle former for behandling, uanset om man er fysioterapeut, læge, sygeplejerske eller alternativ behandler. Der er en konkret behandling, der er situationen omkring den, og der er ikke mindst to unikke personer involveret.

  • Empirisk: Faktuel viden, som stammer fra videnskabelige kilder eller andre eksterne kilder, og som kan bekræftes empirisk.
  • Personlig: Viden og holdninger som kommer af selvindsigt og empati, herunder evnen til at sætte sig i patientens sted
  • Etisk: Holdninger til og viden om fagets etiske rammer, herunder opmærksomhed på moralske spørgsmål og valg
  • Æstetisk: Opmærksomhed på situationen her og nu, hvad angår umiddelbar praktisk handling. Herunder bevidsthed om patienten og om dennes unikke situation, og om den samlede helhed i situationen. (Her bruges "æstetisk" ikke i betydningen skønhed, kunst og smag).

- Man kan ifølge Carper kun tale om helhedsorienteret behandling, hvis man har alle fire former med. Og det gælder alle, uanset om man arbejder inden for sundhedsvæsenet eller som alternativ behandler, siger Bodil Lissau. Man bør have dem alle med fordi:

  • Uden at inddrage empirisk viden risikerer man at udsætte patienten for kontrol og manipulation, men det samme kan ske hvis man ikke forholder sig kritisk til den valgte empiri.
  • Uden selvindsigt som man opnår ved at arbejde med sig selv, risikerer man en overvurdering af egne evner, men uden brug af personlig viden og erfaringer kan man ikke være autentisk til stede som person sammen med sin patient.
  • Uden at forholde sig til de etiske retningslinjer og moralske spørgsmål risikerer man at begå overgreb på patienten.
  • Uden at inddrage den æstetiske viden kan man ikke indfange det unikke ved patientens situation og handle (intuitivt) på baggrund af en helhedsvurdering.

 

Saglig argumentation

Bodil Lissau håber,at sygeplejerskerne vil blive mere opmærksomme på de fire vidensformer og bruge dem i deres faglige argumentation for den gode sygepleje. Ikke mindst når det gælder sygeplejersker med en uddannelse i komplementær og alternativ behandling er det vigtigt, at de kan argumentere videnskabeligt for anvendelse af andre behandlingsformer end de gængse.

- Flere steder har sygeplejerskerne aftaler med deres arbejdsplads om at måtte bruge en specifik form for behandling til deres patienter, men selv her er det vigtigt at kunne argumentere sagligt og fagligt for det man gør.

Hun illustrerer brugen af vidensformerne med et konkret eksempel:

- Man kan forestille sig følgende scenarie: En cancerpatient, som af sygehuset er erklæret rask, er tilsyneladende ved at udvikle en depression pga. forskellige senfølger til behandlingen. Hustruen ønsker at han begynder at tage naturmedicin og kosttilskud, da den antidepressive medicin tilsyneladende giver mange bivirkninger og ikke nogen positiv effekt. Sygeplejersken kender patienten godt og er selv kræftsygeplejerske og uddannet healer.

- Sygeplejerskens argumentation for at anbefale healing ud fra de 4 vidensformer kunne se således ud:

Empirisk viden: Sygeplejersken kender til videnskabelige undersøgelser, der viser forskellige positive effekter af healing på livskvaliteten hos patienter med smerter, søvnforstyrrelser og depression. Det er svært at finde data, som viser en tydelig statistisk signifikant effekt af healing til netop den slags patient, sygeplejersken vil hjælpe.

Personlig viden: Sygeplejersken har selv erfaring for at alene det at være autentisk til stede med en patient kan have en gavnlig effekt på patientens situation. Hun har hjulpet flere patienter til en bedre livskvalitet ved at gøre dem bedre i stand til at tackle sygdommen og leve med de gener, de måske aldrig kommer helt af med. Sygeplejersken individualiserer sin behandling således at patienten ikke oplever for stærkt et ubehag. 

Etisk viden: Sygeplejersken lover ikke patienten helbredelse, men oplyser at hun måske vil kunne hjælpe patienten til en bedre livskvalitet. Hun oplyser, at der kan komme en let forværring af patientens tilstand efter den første behandling, men det er almindeligvis et tegn på at behandlingen virker. Sygeplejersken oplyser, at hun ikke selv må anbefale naturmedicin og kosttilskud, men råder hustruen og patienten til eventuelt at opsøge en ernæringsterapeut. Hun oplyser samtidig om hvor man kan finde oplysninger om interaktioner og bivirkninger ved disse midler.

Æstetisk viden: Under den indledende samtale med patienten opdager sygeplejersken, at han værger sig ved tanken om at skulle komme på sygehuset og blive healet. Sygeplejersken spørger ind til problemet og finder ud at patienten reagerer med lettere angstanfald når han nærmer sig sygehuset. Sygeplejersken tilbyder derfor, at behandlingen kan foregå et andet sted på sygehuset eller udenfor sygehusets rammer.

Bodil Lissau er formand for FS KAB, Fagligt selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling (et selskab under Dansk Sygeplejeråd).

Læs mere:

  1. Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed.  Willman, A, Stoltz, P, Bathesevani, C. 2007 dansk udgave Gads Forlag 2. udgave.
    (Kort om de fire former)
  2. Udvikling af kundskaber i sygeplejen. Chinn, P.L. Og Kramer, M.K. 2005 dansk udgave Akademisk Forlag.
    (Meget om de fire former)