Bestyrelsesmøde den 7. november 2012


Dagsordenen blev godkendt.
Formanden takkede centerchefen og sekretariatets ansatte for et godt samarbejde og roste dem for et godt arbejde gennem årene med at formidle objektiv viden om et sundhedsområde præget af stor ugennemsigtighed og forandring.
Centerchefen supplerede sin beretning med følgende information:
I forbindelse med sidste punkt rettede Karl Bornhøft spørgsmål til Sundhedsstyrelsen og deres planer for ViFABs hjemmeside. Hertil svarede Mikala Utzon de Brass, SST, at man endnu ikke har afklaret planerne for hjemmesiden og at dette ikke kan nå at blive afklaret inden den 1. december 2012, men det er besluttet, at Sundhedsstyrelsen skal videreføre hjemmesiden og højst sandsynligt gør det som et link til SSTs hjemmeside. Hun tilføjede, at man ikke vil uddele forskningsmidler. Centerchefen spurgte, hvor borgerne fremadrettet skal rette deres henvendelse om alternativ behandling, hvortil SST svarede, at borgerhenvendelserne vil blive varetaget af SST generelt.
Herefter blev meddelelserne taget til efterretning.
Formanden informerede bestyrelsen om publikationen, ”ViFAB, OPGAVER OG RESULTATER 1999 – 2012”.
Karl Bornhøft spurgte om publikationen vil være tilgængelig på ViFABs hjemmeside efter ViFABs ophør. SST svarede, at man endnu ikke har afklaret, hvilke dele af hjemmesiden man vil bibeholde. Centerchefen lovede at sørge for at publikationen også udgives i tryk med ISBN-nummer, hvorved publikationen vil være tilgængelig, hvis SST vælger ikke at bibeholde den på hjemmesiden.
Publikationen blev herefter godkendt.
Centerchefen gennemgik regnskabet for perioden 1.1. – 30.09.2012 og budgettet
for resten af 2012.
Herefter tog bestyrelsen regnskabet til efterretning.
Henrik Isager, LNS, informerede bestyrelsen om, at DR Detektor havde aflyst hans interview i forbindelse med programmet om SIFs undersøgelse.
Birte Nielsen, RAB-forum, Henrik Isager, LNS, samt formanden tilsluttede sig Karl Bornhøft.
Jakob Krogh, SUM, svarede, at arbejdet skal videreføres på en fornuftig måde, og opfordrede Karl Bornhøft til at følge op på det, eventuelt med brev til ministeren, hvis han ikke synes, det sker fyldestgørende.
Henrik Isager fremførte, at man i LNS har erkendt, at energetiske fænomener, der kan sanses af flertallet af behandlerne og af en stor del af klienterne, kan have betydning for en behandlings succes. Henrik Isager tilføjede, at det er et næsten uopdyrket felt for virkelighedserkendelse og forskning, og at man i LNS håber, at en spirende forståelse for denne udfordring kan bæres med over i SSTs regi.
Formanden kom med en række betragtninger om, hvor alternativ behandling efter hans opfattelse er på vej hen og opfordrede Ministeriet til at møde disse nye tider velforberedt og med et åbent syn. Formanden afsluttede mødet med at takke af som formand og takke bestyrelsen for samarbejdet og deres indsats.
Opdateret: 21-11-2012