Historien bag kranio-sakral terapi

Kranio-Sakral Terapi (KST) er udviklet af en amerikansk læge, William Garner Sutherland, i starten af forrige århundrede. Det blev en del af uddannelsen i de osteopatiske skoler. Osteopater er læger, der som en del af deres uddannelse lærer en blød form for manipulation af organer og knogler. Teknikkerne blev med tiden brugt mindre og mindre pga. lægernes tidsmangel. Der blev derfor udviklet teknikker, der kunne udføres af folk, som ikke var lægeuddannet.

Formålet med KST er at give nervesystemet de bedste forhold at fungere under. Det er en meget blid terapiform, hvor der arbejdes med Kranio-Sakral systemet, som består af kraniets og ansigtets knogler, nakken, rygsøjlen, de store hinder der beskytter hjerne og rygmarv, korsbenet (sacrum) og halebenet. Terapien har en regulerende effekt på nervesystemet og kan derved have stor betydning for det daglige velbefindende, da nervesystemet spiller en afgørende rolle i alle kroppens funktioner

Rigtig mange børn kan have stor glæde af KST. Et antal børn kommer til verden med traumer, som kan skyldes deres vej gennem fødselskanalen, og det stress de udsættes for under selve fødslen. 

Der kendes ikke som sådan nogle bivirkninger ved KST

De fleste Kranio- Sakral Terapeuter i Foreningen af Kranio Sakral- og Kropsterapeuter har ligeledes en tilgang via bindevævet med uddannelser inden for Rosenberg Teknik eller bindevævsmassage.

Bindevævsmassage anvendes på specielle triggerpunkter, akupunkturpunkter, akupunkturstriber og meridianer. Med et præcist og let tryk afspændes bindevævet og det underliggende væv genvinder sin elasticitet.

Forløberen for kranio-sakral terapi er den kranielle osteopati, som blev opfundet omkring år 1900. I 1970’erne blev kranio-sakral terapien videreudviklet til den form, den har i dag.

Den kranielle osteopati

Den amerikanske læge og osteopat William G. Sutherland (1873-1954) grundlagde omkring år 1900 den såkaldte kranielle osteopati, som har fokus på behandling af kranieknogler og korsbenet.

Efter at have afprøvet forskellige teknikker på sit eget kranie udviklede Sutherland en teori om, at der er en sammenhæng mellem knoglernes bevægelighed og tilstanden i kroppens forskellige funktioner.

Ud fra sine erfaringer udviklede Sutherland en række teknikker til at behandle knoglerne i kraniet og korsbenet. Sutherland udviklede også idéen om, at en særlig puls arbejder i kroppen (den kranio-sakrale puls).

Sutherlands kranielle osteopati blev hurtigt en del af lægeuddannelsen på de osteopatiske skoler, hvor andre amerikanske osteopater arbejdede videre med Sutherlands tanker.

Kranio-sakral terapien tager form

Den amerikanske osteopat John E. Upledger arbejdede i 1970’erne videre med Sutherlands tanker og teknikker og udviklede en forenklet og standardiseret behandlingsform. Upledger giver behandlingsformen navnet kranio-sakral terapi.

Upledger begynder som den første at undervise personer uden en lægeuddannelse i kranio-sakral-teknikkerne.

I 1986 introducerede behandlerne Stanley og Trine Rosenberg kranio-sakral terapi i Danmark. 

Osteopati

Kranio-sakral terapi