Publiceret .

Vi ER bevidsthed, og vi HAR en krop: Om at dø

af Jesper Madsen

Inden for den alternative og spirituelle verden taler mange mennesker om nærdødsoplevelser. En hollandsk læge og forsker mener vi har brug for at se liv, død og bevidsthed i et helt andet lys og opfordrer til mere åbenhed hos sundhedspersonalet

Tusinder af mennesker verden over er ikke mere bange for at dø. De har nemlig prøvet det. Alene i Europa drejer det sig om ca. 20 millioner mennesker. Men de fleste har ikke lyst til at tale om det. De vil ikke betragtes som sindssyge.

Hollandske Pim van Lommel er én af de få læger, der offentligt beskæftiger sig med fænomenet nærdødsoplevelser eller NDE (near death experience), og han fortalte for nylig om sin og andres forskning på området ved en konference i Stuttgart.

Der er skrevet en del bøger om emnet, og der findes massevis af historier på nettet, men Pim van Lommel fremlagde et videnskabeligt, systematisk overblik over sin egen og andres forskning på området.

- Der er mange fælles træk ved de oplevelser, folk beretter om. Det interessante er, at oplevelserne ligner hinanden meget, både globalt og over tid, og der er ingen statistisk sammenhæng med hensyn til arvelige faktorer, uddannelse eller religion. Oplevelserne og deres hyppighed er de samme, uanset om man er muslim, kristen, hindu eller ateist, siger Pim van Lommel.

- Trods den store udbredelse hører man ikke meget om NDE, og før 1967 finder man slet ingen tilfælde. Det skyldes ganske enkelt, at det først var dér teknologien blev så avanceret, at man overhovedet var i stand til at bringe folk tilbage til livet, når de klinisk set var døde.

Ingen dødsangst

Da folk i årene efter begyndte at fortælle om oplevelserne, blev både van Lommel og andre grebet af videnskabelig nysgerrighed – hvordan og hvorfor opstod dette fænomén? For lægerne var det både ukendt og ufatteligt.

- Vi ville vide, om der fandtes en forklaring inden for videnskaben. Derfor undersøgte vi 344 patienter, som havde overlevet et hjertesvigt. Hjertefunktionen var ophørt 100 procent. Det viste sig, at knap hver femte havde haft en NDE. Vi sammenlignede derefter deres situation med de, der ikke kunne berette om en NDE, fortæller Pim van Lommel.

- Der var især tre fælles træk, der adskilte NDE-patienterne fra de øvrige: De havde ingen dødsangst og troede på et liv efter døden, de havde opnået større indsigt, livsglæde og sensitivitet, og de var i stand til at udvise større medfølelse og kærlighed.

Forskerne fandt til gengæld ingen sammenhæng mellem nærdødsoplevelserne og tre faktorer, der ofte nævnes som en mulig forklaring på folks oplevelser: Psykologisk dødsangst, medikamenter og fy0siologisk iltmangel.

- Alt dette bringer os helt ud til grænsen for vores videnskabelige indsigt: Hvordan er sammenhængen mellem hjernen og vores bevidsthed? Men én ting er sikkert: Alle neurale processer i hjernen er pr definition stoppet. Derfor kan man ikke forklare NDE ud fra objektive videnskabelige metoder. Og det er en udfordring.

Møde med døde

I van Lommels og andres forskning tegner der sig et mønster, der gør NDE endnu mere uforståelig og interessant end de ovennævnte fælles træk. Det omfatter ofte følgende:

  • ude-af-kroppen-oplevelser (hvor man iagttager sin egen krop og andre personer udefra/oppefra)
  • oplevelser af en tunnel med lys for enden
  • firedimensionalt tilbageblik på hele livet, herunder den indflydelse man har haft på andre, samt egne og andres tanker – det hele oplevet ”på én gang”, altså tidløst
  • møde med døde slægtninge
  • evne til at forudse begivenheder i sit eget og andres liv
  • øget bevidsthed om og indsigt i livet generelt

For eksempel mødte en mand en helt ukendt person, som senere (da han var tilbage og talte med sine slægtninge) viste sig at være hans biologiske far, som han aldrig før havde hørt om…

Det hele ligger i skyen

Pim van Lommel har et bud på en model, der kan illustrere forholdet mellem hjerne og bevidsthed:

- Der findes en ikke-lokal bevidsthed uden for tid og rum. Man kan betragte hjernebarken som den grænseflade, hvor den ikke-lokale bevidsthed bliver ”omsat” til almindelig vågen bevidsthed. Den ikke-lokale bevidsthed kan sammenlignes med ”skyen”, hvor vi har vores digitale informationer liggende. Bevidstheden er ”senderen”, og hjernen er som et biologisk tv, der opfanger signalerne og fremviser dem.

- Det kan sammenlignes med informationsstrømmen af elektromagnetiske bølger. Den kan vi heller ikke umiddelbart opfatte, men der suser jo radiobølger rundt om os hele tiden, fra mobiler, tv, wifi, etc. Og vores tv og telefoner producerer jo ikke information, de opfanger den kun.

Men uanset alt dette gælder det for lægerne om at være mere åbne over for de mange patienter, der vågner op efter et hjertestop.

- Vi må udvise større åbenhed, vi må tage patienterne alvorligt og ikke afvise deres historier som hallucinationer, hvis de har brug for at tale om deres NDE.

- For forskerne er der stadig flere spørgsmål end svar. Men vi bør ikke mindst tage denne mulighed i betragtning: At døden, såvel som fødslen, sandsynligvis kun er en overgang fra ét bevidsthedsniveau til et andet.

- Den indsigt, vi gennem forskningen har fået, har derfor nogle utroligt vigtige konsekvenser for aktuelle medicinske og etiske problemer.

Pim van Lommels arbejde har fået ham til at omformulere sætningen ”Vi er en krop, der har en bevidsthed”. I stedet siger han ”Vi ER bevidsthed, og vi HAR en krop.” Se mere om Pim van Lommels bog og forskningen på området her på Wikipedia eller hos ham selv her.

Den videnskabelige undersøgelse kan ses her i The Lancet, 358(9298):2039–45